Utzon Center

Slotspladsen 4
9000 Aalborg

Tlf: +45 76 90 50 00
info@utzoncenter.dk
CVR: 30 27 94 41

 

Bankoplysninger

Registreringsnummer: 3201
Kontonummer: 3428244893

 

Fakturaer sendes til faktura@utzonfaktura.dk

Om "ArkitekTUR i børnehaven"

Skal vi lege arkitektur? Det er nok ikke et spørgsmål, som mange børnehavebørn stiller.

 

Men børn leger allerede arkitektur. Uden at vide det. Det kan være med tæpper og puder, som de bruger til at lave en hule eller i sandkassen, hvor de små arkitekter graver snirklede veje i sandet.

 

Arkitektur er en naturlig del af børns leg i børnehaven. Alle børn har relationer til rum.


Vi har lavet et undervisningsforløb, der giver børnene et sprog for arkitektur.

 

Forløbet ArkitekTUR i børnehaven er udviklet sammen med Dansk Arkitektur Center. Her får tusindvis af børnehavebørn arkitekturoplevelser, når de skal føle, røre og sanse arkitektur.

 

Og jeres børnehave kan også få besøg af en arkitekturformidler fra Utzon Center. 

 

Børn på udflugt med arkitektur

Med en legende tilgang, der bygger på Dansk Arkitektur Center og Utzon Centers lange erfaring med arkitekturpædagogik, får børnene stimuleret deres fantasi og erfaringer med arkitektur.

 

Projektets mål er at uddanne daginstitutionernes pædagogerne til at tilrettelægge og facilitere arkitektur-ture i lokalområdet for sammen med deres børnegrupper at gå på opdagelse i deres nærmiljø.

 

Her får børnene skærpet blikket på de fysiske rammer, og oplevelserne skaber grobund for en sproglig udvikling og et sanseligt møde med det byggede miljø. Arkitektur skal mærkes og føles. 

 

Det praktiske 

  • Før besøg

Pædagogerne deltager i et kompetenceudviklingsforløb, der introducerer dem til metoder og redskaber, så de kan arbejde pædagogisk med begrebet arkitektur. Det gør pædagogerne i stand til selv at initiere leg med arkitektur og tilrettelægge arkitektur-ture i nærområdet. 

 

  • Under besøg

Når underviserne fra Utzon Center besøger børnheaven til en arkitekTUR, får børnene vækket deres sanser og får erfaringer med arkitektur. Turen formidler for dem, hvordan der er arkitektur overalt, og hvordan de kan forstå arkitektur ved at sanse og interagere med den. For pædagogerne er turen en illustration af, hvordan de kan tilrettelægge en ArkitekTUR.

 

Samtalen starter allerede hjemme i institutionen med sjove redskaber og sanselige elementer, og oplevelserne udfolder sig sammen med en formidler og en pædagog, når turen bagefter går ud i nærmiljøet omkring børnehaven.

 

Herude er opgaven for eksempel en rum-jagt, hvor børnene går på opdagelse efter rum af forskellig størrelse og karakter. For hvad er et rum egentlig? Kan det også være den grønne plet under træet og sandkassen? Eller skal et rum have et tag?

 

  • Efter besøg

Oplevelserne fortsætter tilbage på institutionen, hvor der det er oplagt at lege videre med de fem temaer, som forløbet er bygget op omkring. Det er materialer, former, farver, størrelse og rum.

 

Det kan være, de skal bygge en hule af pap, en hule af puder eller en hule med snor og lagen. Hvilket rum er rarest? Og hvilket er mest holdbart?

 

Hjemme kan legen og snakken om arkitektur fortsætte med forældre og søskende. Dialogen hjælpes på vej af Samtalebogen, hvor børn og forældre sammen kan udforske temaerne. Formålet er at forlænge børnenes oplevelser fra en ArkitekTUR ved at understøtte samtaler mellem børn og voksne om arkitektur. Bogen inspirerer samtidig familien til selv at gå på opdagelse i deres by.

 

Spørgsmål?

Vi hjælper dig gerne. Hvis du har spøgsmål, så send en mail til studio@utzoncenter.dk eller ring til Leg & Læringschef Matilde Marling Kiib på tlf. +45 5172 7110.

 

ArkitekTUR i børnehaven