
Utzon Center og Arkitektforeningen inviterer til konference og debat om, hvordan vi planlægger og bygger det gode sommerland.
Gamle sommerhuse rives ned. Nye skyder op. Og der udlægges flere nye sommerhusområder.
Men hvordan designer vi bæredygtige sommerhuse, og hvordan bliver kommunerne bedre til at planlægge det attraktive sommerland?
Det ser vi på til denne konference. Du kan deltage i en lang række foredrag og debatter med for eksempel arkitekter, forskere og planlæggere.
Her kan du høre deres bud på sommerlandets og -husenes fremtid. De vil fortælle om, hvordan vi bruger husene og områderne, og hvordan vores adfærd ændrer sig.
Vi spørger også arkitekterne om, hvordan vi sikrer en høj arkitektonisk kvalitet, der er bæredygtig for både huse og omgivelser.
Arrangementet er gratis. Det er lavet i et samarbejde mellem Utzon Center og Arkitektforeningen. Det henvender sig til alle med interesse i arkitektur, planlægning, turisme og livet i sommerlandet.
Hvordan skaber vi de bedste betingelser for, at det fortsat er attraktivt at holde ferie i og bygge sommerhus på kysten? Hvad er ønskerne, og hvordan vil vi tilgå dem?
Anne-Mette Hjalager, Syddansk Universitet og Michael Tophøj Sørensen, Aalborg Universitet
Hvordan kan vi planlægge fremtidens sommerland, så vi imødekommer nye tendenser, sikrer de oprindelige kvaliteter og undgår nabokonflikter?
Line Hesselholt og June Heiselberg, Hjørring Kommune
Hvordan ser næste generation af sommerhuse ud? To tegnestuer fortæller om deres overvejelser om fremtidens sommerhus.
Søren Philmann, Arkitekt MAA, Philmann Architects
Norrøn Arkitekter
Det er ikke kun sommerhusene, der ændrer karakter. Vi bruger vores sommerhus mere og på nye måder, og det er med til at forme sommerlandet.
Eskild Hansen, forfatter til bogen Stedsfællesskab – Nøglen til vækst og stolthed i Kystdanmark
Lars Autrup, direktør i Arkitektforeningen
Jens Hausted, direktør i Dansk Natur og Kyst Turisme
Pia Loft, direktør i Feriehusudlejernes Brancheforening
Steffen Damsgaard, formand for Landdistrikternes Fællesråd og kommunalbestyrelsesmedlem i Lemvig Kommune
Vin og poke-bowls