Secondary navigation

Utzon Center

Slotspladsen 4
9000 Aalborg

Tlf: +45 76 90 50 00
info@utzoncenter.dk
CVR: 30 27 94 41

 

Bankoplysninger

Registreringsnummer: 3201
Kontonummer: 3428244893

 

Fakturaer sendes til faktura@utzonfaktura.dk

Podcasts

Podcast: Utzon on the Road

Køretur med arkitektur. Hop med ind på bagsædet i vores rullende talkshow, hvor vi kører ud for at finde den gode arkitektur. Her får du podcasten af vores rullende talkshow Utzon on the Road.

 

Du kan læse mere og se filmen på utzoncenter.dk/TALKSHOW. Du kan også finde podcasten på Spotify, Apple Podcast og de andre steder, hvor du lytter til podcast. 

 

 

#5 Boris Brorman: 'Skønhed er en bæredygtig strategi'

Tankstationer er også arkitektur. Men de fleste af dem er forfærdeligt kedelige.

 

De er eksempler på en slags skjult arkitektur, som vi sjældent lægger mærke til, men som er med til at forme vores hverdag. Der er dog eksempler på tankstationer, som er forrygende god arkitektur. Dem vil Boris Brorman vise dig.

 

Boris er gæst i denne Utzon on the Road. Han er arkitekt og arkitekturkritiker, og han har været kurator på den danske pavillon på Arkitekturbiennalen i Venedig, han er forfatter, underviser på Det Kongelige Akademi, konsulent og så meget mere.

 


 

 

#4 Dorte Mandrup: Om skønhed og smuk arkitektur

Dorte Mandrup er lige nu en af de vigtigste arkitekter i Danmark og internationalt.

 

Hun har fået utallige priser. Eksempelvis Finn Juhl Prisen, C.F. Hansen Medaillen, Nykredits Arkitekturpris, den svenske Træprisen og tyske Kunstpreis Berlin.

 

Noget af det særlige ved hende og tegnestuens tilgang til arkitektur, er respekten for det enkelte sted. For eksempel ved hendes projekter som Ilulissat Isfjordscenter og Vadehavcentret, som du skal høre om i denne episode af Utzon on the Road. 

 

 

 

 

#3 Søren Nielsen, Tegnestuen Vandkunsten: "Tilfældig arkitektur er det smukkeste"

 

Det er alt for nemt at rive huse ned i Danmark, mener Søren Nielsen fra Tegnestuen Vandkunsten. For der er ikke brug for flere nye huse.

 

Vi burde derimod være bedre til at lade gamle bygninger stå og fokusere på at renovere og transformere. For det er en del af løsningen for fremtidens arkitektur.

 

Søren Nielsen er arkitekt og partner i Tegnestuen Vandkunsten. Det er en anderledes tegnestue, der blev grundlagt i 1970, og som i årtier er gået mere efter fællesskab og bæredygtighed end prestige og berømmelse.

 

Vi har taget Søren med på jagten efter god arkitektur, og sat ham i passagersædet i vores rullende talkshow, Utzon on the Road. Vi kører ud og ser på fire af Vandkunstens projekter.

 

 

 

 

#2 Mette Tony, Praksis Arkitekter: Gammelt møder nyt

 

Praksis Arkitekter er nogle af de bedste i Danmark til arkitektur, hvor nyt og gammelt mødes. Hvor gamle bygninger og arkitektur fornyes.

 

De har blandt andet stået for genopførelsen af Svinkløv Badehotel. Og for Slotfeltlade i Sønderjylland. Det er også Praksis, som står bag fornyelsen af to gamle og fantastiske industri bygninger, Maltfabrikken i Ebeltoft og Artcenter Spritten i Aalborg, som begge er steder, vi skal besøge i denne udgave af Utzon on the Road.

 

Det er Mette Tony, som er medgrundlægger af Praksis, der er gæst i denne episode.

 

 

 

 

#1 Dan Stubbegaard, Cobe Architects: Arkitekter skal lytte

 

Grundtvigskirken, der ligger på Bispebjerg i København, er et af de mest ikoniske byggerier i Danmark. Det mener Dan Stubbergaard, der er grundlægger af Cobe Architects. Og byggeriet er noget helt særligt for Dan.

 

- Det er den første rendyrkede arkitektoniske oplevelse, som jeg kan huske, siger Dan Stubbergaard.

 

Dan Stubbergaard har de seneste ti år nærmest domineret arkitekturen i København med opgaver som Israels Plads, Krøyers Plads, Nordhavnen, Nørreport Station, Papirøen og Tingbjerg bibliotek og kulturcenter. Dan er gæst i denne episode af Utzon on the Road, hvor vi kører ud for at jagte god arkitektur.