Secondary navigation

Utzon Center

Slotspladsen 4
9000 Aalborg

Tlf: +45 76 90 50 00
info@utzoncenter.dk
CVR: 30 27 94 41

 

Bankoplysninger

Registreringsnummer: 3201
Kontonummer: 3428244893

 

Fakturaer sendes til faktura@utzonfaktura.dk

Forside

Guide: Ni ting, du skal opleve på Utzon Center i sommerferien

Ny udstilling af internationalt format, fantasifuld byggeworkshop – og selvfølgelig LEGO, Minecraft og virtual reality. Her er ni ting, du kan opleve på Utzon Center i sommerferien.

 

1. UTZONS UNIVERS: Workshop med LEGO, Minecraft og Virtual Reality

Byg som Jørn Utzon. Og lav moduler, der bliver til fantastiske byggerier i LEGO og Minecraft. Til sidst får du VR-brillerne på, så du kan udforske dit virtuelle Utzon-byggeri.

 

UTZONS UNIVERS er åbent hver dag i sommerferien kl. 10-17. Vores agenter står klar til at hjælpe dig. Du behøver ikke at booke en tid. 

 

Har du Utzon Junior-kort? Det er et årskort til børn, som giver fri adgang hele ferien – og resten af året. Og barnet må have en valgfri voksen med på kortet hver gang. 

 

 

2. Ny udstilling: Primitive Future – Everything is circulating

En tredimensionel drømmetegning snor sig gennem udstillingen og åbenbarer 12 revolutionerende arkitekturværker skabt af den japanske stjernearkitekt Sou Fujimoto. 

 

Træd ind i Fujimotos fantastisk tegningsværk. Oplev hans markante værker på film og i kæmpestore bøger om hans projekter i ord og billeder. Og skab dine egne utopier lige midt i udstillingen. 

 

 

3. Workshop: Byg modeller som Sou Fujimoto

Gå på opdagelse og bliv inspireret af Sou Fujimotos kæmpestore drømmetegning. Zoom helt ind på detaljer. Eller kig på afstand og se flere lag og dimensioner i tegningen.  

 

Ved workshopbordet skal du prøve at bygge spændende arkitekturmodeller i anderledes modelmaterialer. Kan man bygge et bibliotek i hæfteklammer? Og hvordan vil det se ud, hvis det bygges i skuresvampe?  

 

Workshoppen er gratis, når entreen er betalt. Læs mere om workshoppen her.

 

 

 

4. Sydney Opera House – A beautiful idea

Operahuset i Sydney er en milepæl i moderne arkitektur. Og 2023 var det 50 år siden, at danske Jørn Utzons mesterværk blev indviet.

 

Oplev den permanente udstilling Sydney Opera House – A beautiful idea. Udstillingen en hyldest til den smukke ide og lysten til at skabe en verden, der, med Utzons egne ord, rummer "noget mere end ren funktion… det hedder poesi".

 

 

5. Byg som Jørn Utzon

Når du er blevet ekspert i at bygge som Utzon i UTZONS UNIVERS, skal du lige kigge forbi udstilling Sydney Opera House – A beautiful idea

 

Her er der nemlig byg-selv-borde med de lækreste træmoduler, som du skal samle og forme til smukke Utzonske modeller. 

 

Måske finder du en ny, spændende måde at kombinere elementerne på?

 

 

 

6. Ny menu og øko-lækkerier på Restaurant JØRN

Restaurant JØRN gør et fantastisk stykke arbejde med at bruge økologiske råvarer, og derfor har restauranten et velfortjent sølvmærke i økologi.

 

Kom og smag de økologiske herligheder hver dag i sommerferien. Find din favorit på vores nye menu med et stort udvalg af delikat smørrebrød. Se hele menuen her.


Søndag er brunchdag med charcuteri, håndpillede rejer, cremet økologisk røræg – og børnebrunch. Og psst... alle a la carte-retter laves i halv størrelse og til halv pris til børn op til 12 år. 

 

 

7. Social Dining: Syv retter og hygge med venner

Hver torsdag aften er der social dining på Restaurant JØRN. I får syv retter på bordet, som I er sammen om at dele.

 

Det er mad i særklasse. Fisk, skaldyr, kød og sprøde grøntsager. Sæsonens bedste råvarer. Og en forrygende dessert.

 

Book bord her

 

 

8. Miniudstilling: Børnehavebørn får udstillet arkitekturværker

Skal vi lege arkitektur? I miniudstillingen skal du opleve, hvad der sker, når børnehavebørn får øjnene op for arkitektur. Se deres leg med farver, former, størrelser, rum og materialer.

 

Udstillingen er en del af projektet ArkitekTUR i børnehaven, hvor Utzon Center har været rundt i Nordjylland og undervise børnehavebørn i arkitektur. Det er en udstilling, hvor selv helt små børn kan føle, røre og mærke arkitektur. 

 

Udstillingen er åben i uge 25-32.

 

 

9. DYI-ferieklassiker: Byg din egen bænk

Tegnestuen Hald & Ravnborg (nu Studio HARA) har lavet en fantastisk bænk. Og de har endda lavet en byggemanual til dig – som efterhånden er blevet et fast element på vores ferieguides.

 

Bænken har tidligere været udstillet i SUPER DANSK, og nu kan du finde den omkring workshopbordene i udstilling Primitive Future – Everything is circulating.

 

Den smukke bænk er nemlig et perfekt familie-hygge-bygge-projekt til ferien. Du kan hente manualen lige her og selv printe. God fornøjelse!

Åbningstider i sommerferien 1. juli-11. august

Hverdage og weekender: 10-17*

Torsdag: 10-21**

 

* Søndag er brunchdag i Restaurant JØRN. Køkkenet lukker for bestillinger kl. 14.00, derefter serveres kaffe og kage. Mandag har Restaurant JØRN lukket. Der serveres kaffe og te.

 

** Torsdage kan du være med til social dining i Restaurant JØRN. Køkkenet lukker for bestillinger kl. 20.00.