Kom på en gastronomisk rejse fra Svinkløv til Utzon med Kenneth Toft-Hansen fra Svinkløv Badehotel, der regnes for en af Danmarks bedste kokke.
Hele sommeren viser Utzon Center udstillingen Svinkløv – fra Packness til Praksis, hvor publikum kan få indblik i arkitekterne bag det nye Svinkløv Badehotel. I den forbindelse kan du i løbet af sommeren få en helt unik gastronomisk oplevelse, når forpagter og chefkok Kenneth Toft-Hansen i samarbejde med Henrik Aggerholm Olsen helt eksklusivt skaber aftenens menu.
Vi starter med velkomst af Kenneth Toft-Hansen og vi indtager velkomstdrinken. Herefter bevæger vi os ind i Restaurant Jørn, hvor du kan forvente en overdådig 18-retters menu med tilhørende vine.
– Velkomst med champagne og tilhørende snacks
– Appetizer og 18-retters menu med tilhørende vine fra vinfirmaet 1010 vine.
– Kaffe, avec og petit fours
1795,- pr. person
8. juli, 4. august, 5. august: Bestil bord her →
Siden 2015 har Kenneth og Louise Toft-Hansen forpagtet det legendariske Svinkløv Badehotel. I restauranten sørgede Kenneth Toft-Hansen for, at der blev serveret uprætentiøs mad i høj gastronomisk klasse, hvilket sølvmedaljen til europamesterskaberne i 2014 er et vidnesbyrd om. Desuden er Kenneth Toft-Hansen netop blevet udpeget til at repræsentere Danmark ved den prestigefyldte kokkekonkurrence Bocuse d’Or.
Kenneth Toft-Hansen kan ikke holde sig fra gryderne og derfor kan du få en helt unik mulighed for en aften, hvor du får noget af det, du håber på – og meget som du ikke vidste, at du ville have. Alt sammen i den velkendte Svinkløv-stemning og vanlige høje kvalitet.
Til 'Svinkløv med en smag af Utzon' vil Restaurant JØRNs faste vinleverandør Henrik Tachau Kristensen og 1010 Vin servere og præsentere en stribe lækre vine til menuen.
Vinene kommer fra primært "Cool Climate" områder i hele verden. De laves af dynamiske og kompetente producenter, som respektere områdernes dna og tradition, men som er ledende i deres tilgang til arbejdet med vinen.
Henrik, der to gange været nomineret til Årets Sommelier i "Den Danske Spiseguide", glæder sig til at kombinere sine vine med Svinkløvs køkken og give de besøgende en spændende smagsoplevelse.
Fotos: © Lars Horn / Baghuset