Direkt zum Inhalt
Bild
Nordjyske - samtaler om byen
Kalender

Samtaler om byen - Hvem er vores byer indrettet til?

Image
Calender

25. Jun 2026 16:00 to 18:00

Image
Location

Nordjyskes Sky Lounge, Østre Havnegade 63-65, 9000 Aalborg

Vi byudvikler i vilden sky, men hvad er det egentlig for nogle byrum, vi får skabt? Er de for alle?

Nylige undersøgelser viser, at kvinder og piger allerede fra 9-års alderen begynder at trække sig fra offentlige rum, fritidsfaciliteter og byens fællesskaber. Hvis vores byrum ikke opleves som lige attraktive eller trygge for alle, hvad betyder det så for den måde, vi planlægger og udvikler vores byer på?

I denne første talk i en ny samtaleserie skabt af Utzon Center og Nordjyske sætter vi fokus på de strukturer, der kan gemme sig i byens rum – og på potentialerne for at tænke byudvikling anderledes.

Mød Sidsel Hye-Knudsen, udviklingskonsulent i Lokale og Anlægsfonden, Linda Hanghøj Haunstrup-Skov, kulturkonsulent i Frederikshavn Kommune, og Jens Rex, stadsarkitekt i Aalborg, til en aktuel samtale om byliv, fællesskaber og fremtidens byrum.

Talken er den første i en ny række livesamtaler om arkitektur og byudvikling skabt i samarbejde mellem Utzon Center og Nordjyske.

Praktisk information

  • Dørene åbnes kl. 15.30
  • Tilmelding: Senest onsdag 24. juni kl. 12.

VOLA er Principal Partner hos Utzon Center VOLA logo