Det er tid til et økologisk paradigmeskifte. Byerne skal give mere plads til vildskab. Og sætte den pressede og livsnødvendige biodiversitet på dagsordenen. For hvis du aldrig ser bierne, pindsvinet eller ænderne – hvorfor så kere sig om dem?

Projektbeskrivelse
Vores byer er glatte og udgjort af overflader, der er med til at opretholde det stadigt stigende tempo vi lever i. Selv ikke det mindste bump skal hindre vores færden. Vi har skabt byrum med mere eller mindre ét mål for øje; at gøre vores liv mere bekvemme, eller rettere hvad vi troede var bekvemt.

Dette projekt skaber et habitat med udgangspunkt i det vores byer allerede er. I stedet for at tilføre et nyt objekt, skabt af nye materialer, udvundet fra et andet sted i verden, der yderligere har ført til udryddelse af biodiversitet, vil projektet slå hul på asfalten og give plads til naturbaseret udvikling.

Store dele af vores byer er dækket af asfalt. Derfor foreslår projektet at slå hul på overfladen, bryde asfalten op og give mulighed for, at jorden igen kan ånde frit. Jord fordeles imellem de opbrudte stykker af asfalt så pionerplanter, der spreder sig gennem luften, kan opstå over tid. Ved at skabe sprækker i asfalten giver projektet plads til mange forskellige arter, der kan bosætte sig i revnerne og ved de blomster og planter, der opstår: Diverse biller, sommerfugle, humlebier og spindlere.

Projektet adresserer ligeledes problemet med uigennemtrængelige overflader i byen, der er årsag til, at livet i jorden er begrænset. Færre hårde overflader kan i stedet give plads til, at vandet kan sive ned i jorden og øger jordens robusthed, så biodiversitet igen kan opstå. Projektet gør på den måde et stykke, for os tomt areal, til et rigt og værdifuldt areal for andre arter.

Dommerbetænkning
Vinderforslaget er et både funktionelt, bæredygtigt og æstetisk system. I byudvikling taler man oftest om at fjerne asfalt, hvilket kræver mange ressourcer i transport. Men her vender man ideen om og bevarer asfalten – bare i smadret tilstand. Det løser en stor udfordring, er til gavn for alle arter og kan bogstavelig talt laves med en hammer. Det er helt enkelt og meget modigt, og kan både bruges på få kvadratmeter og i den helt store skala. 

Det er paradigmatisk. Det får mig til at tænke på, når man som barn opdagede en plante på vej op gennem asfalten og var helt forundret over dens kraft. Her åbnes et handlingsrum for at hjælpe naturen på vej.  

Vi befinder os i en tid, hvor der er brug for, at vi går tilbage. Men ikke til en vild natur – til en ny natur. Der er noget konceptuelt i dette bidrag, som er super interessant.  

Noget af det værste, man kan gøre for biodiversiteten i byer, er, at forsegle overflader. Så det bedste man kan gøre med asfalt, det er at fjerne og smadre det. Det er godt for alt: Planter, svampe og dyr. Det her er et eksempel på, at vi mennesker trækker os tilbage og giver naturen plads.  

Det er lidt irriterende at blive så begejstret over noget, der er så simpelt. Men det er genialt! 

Projektbeskrivelse 
Vand og biodiversitet – to landskabelige karakterer, der udfordrer vores urbane landskaber. Mens biodiversiteten daler, kan vand overmande os til det kritiske punkt af oversvømmelse og ødelæggelse, men det rummer også et økologisk potentiale.

Derfor kigger vi mod vandet i søgen efter bolig til vilddyr. Gennem en synergieffekt mellem hydrologiske, materielle og økologiske processer kan der skabes et adaptivt miljø, hvor arter kan finde fodfæste og danne netværk. Et økosystem kan ikke designes, men det kan gives de rette betingelser for at opstå.

Mosekonen vender tilbage
Projektet søger at reducere de barrierer, der forhindrer biodiversitet. Med udgangspunkt i en rundkørsel i Vejle midtby, hvor vandet naturligt samler sig, foreslås en transformation af en eksisterende granitstruktur.

Det nye landskab består af terrasser, understøttet af et dige af knust granit, og åbner et vådområde, hvor biotoper, høstet fra andre moseområder, kan slå rod. Ud over at skabe et netværk af varierende våde arealer danner terrasserne et stisystem, så man kan krydse rundkørslen til fods og opleve padder, insekter, fugle og andre mosefolk på sin vej.

En prototypisk strategi
Mosen er ikke et alternativ til det urbane landskab, men en vigtig variation i byrummet for at gøre den beboelig for dyr og planter – og fungerer samtidig som kritisk infrastruktur ved kraftig nedbør. Strategien kan skaleres til større arealer eller forbindes så der dannes økologiske korridorer.

Dommerbetænkning
Vi har i 100 år lavet konveks infrastruktur i rundkørsler – her tænker man det omvendt. Tænk på, hvor mange arkitektoner og bakker, der findes i landets rundkørsler. Det er reelt spild-areal. Hvorfor skal rundkørsler ikke tænkes ind i infrastrukturen? Det er spændende at tænke i vand og mose i den forbindelse.  

Her er der tale om sameksistens! Det er spændende, at dette bidrag byder ind på en anden præmis. På et andet landskab.

Det er godt, at ideen kan skaleres og udbredes til andre rundkørsler og steder end den specifikke i Vejle, der nævnes i forslaget. 

Projektbeskrivelse
Fremtiden findes i den eksisterende bygningsmasse. Projektet Reir tager afsæt i, hvordan man kan arbejde med byens tomme gavle som et overset potentiale i byrummet. Det undersøges, hvordan man kan kombinere efterisolering, den tomme gavl og implementering af dyreliv i byen gennem et bæredygtigt arkitektonisk udsagn.

Princippet bag efterisoleringen er, at den hægter sig på den eksisterende mur. Konstruktionen er opbygget i biogene materialer og består af et træskelet med kompakt træfiberisolering imellem. Beklædningen er træbrædder, som over tid naturligt vil patinere og fremstå sølvgrå. Som en integreret del af konstruktionen er boliger til forskellige dyrearter indbygget.

I projektet er konceptet eksemplificeret med boliger til mursejlere og flagermus i en gavlisolering, men principielt vil konstruktionen kunne rumme boliger til andre dyrearter. Ligeledes er konstruktionen ikke udelukkende tænkt som efterisolering til gavle, men som et princip, der kan anvendes til alt eksisterende bygningsmasse.

Modellens formsprog tager inspiration fra Christiansfelds træbeklædte gavle og den danske teglproduktions funktionalistiske tørrelader. Vingemotivet muliggør, at lemme ved boligerne kan åbnes, så man har mulighed for at rengøre efter hver sæson. De forskellige boligdimensioner kan direkte aflæses i facaden, og giver den ellers stringente konstruktion et bevægeligt spil, som i byrummet skaber stoflighed og rytme til den ellers anonyme gavl.

Dommerbetænkning
Dette bidrag favner dét, der er spurgt om.  

Facadebeklædning er en gammel tradition for at forhindre, at regn trænger ind i træet. Her forsøger man at spille en ny sang på dét klaver, så noget kan flytte ind. Det er set før, men det er stadig visuelt appellerende og funktionelt. 

Der er nogle udfordringer i forhold til regnvand, som vil løbe ind bagved, og selve konstruktionen. Det havde været endnu mere gennemtænkt, hvis man havde fundet nogle særlige afskær fra en produktion, som kunne fræses ind i. 

Det er ikke 100 % løst, men det er godt svaret. Der er store budgetter i byggeri og facadebeklædning – og dermed stor impact.

Projektbeskrivelse
"Dyr ved bedst selv, hvordan deres ideelle bolig ser ud."

Råuld som habitatsfremmende arkitektur

Fællesreden er en biogen skærm, der bidrager til etablering af byfuglenes habitater og forbedrer deres klimatiske levevilkår i byrummet. Konceptet udfordrer idéen om at diktere de fysiske rammer for flerartslige habitater – og adresserer i stedet ressourceknaphed og lys- og luftforurening i det urbane miljø.

En gadelygte tiltrækker insekter i en radius op til 50 meter og gør beplantningen uegnet for nataktive bestøvere. Støbt i bioresin og råuld filtrerer skærmen gadelygtens lys og genopretter natten som økologisk niche. Råulden er et restprodukt fra fåreavl, der ofte sendes til forbrænding. Her agerer fællesreden materialebank og forsyner bysvaler, halemejser m.fl. med isolerende redemateriale – samtidig med, at ulden passivt opsamler partikel- og luftforurening.

Da gadelygten er et genkendeligt objekt i bybilledet, bliver Fællesreden en synlig markør for den biodiverse indsats. Skærmen forvandler byrummet til en levende membran, hvor mennesker og dyr kan sameksistere – mens det komposterbare materiale lader den indgå som del af byens økosystem.

Prototypen er udviklet med afsæt i en specifik gadelygte, men den intuitive proces muliggør lokal tilpasning. Vi ser et oplagt potentiale i at holde processen open-source, da det inviterer til kollektiv samskabelse af byrummet – så alle kan hjælpe vilddyr, der søger bolig.

Projektbeskrivelse
Mennesket er en invasiv art.

Vi fortrænger naturen med infrastruktur og byer og ødelægger Jordens balance.

Derfor skal vi give tilbage til naturen, når vi kan.

Genopbygningen efter branden i Børsen giver mulighed for at anvende nye metoder, nye materialer og ny teknik. På det ikoniske dragespir kan usund bly erstattes med bæredygtige alternativer.

Men dette konkurrenceforslag går skridtet videre…

• Flagermusen er truet og behøver en tryg bo- og yngleplads
• Flagermusen lever af insekter, som tiltrækkes af byens lys
• Flagermusen bor og overvintrer under hustage
• Flagermusen er lydløs for det menneskelige øre
• Flagermusen holder sig til luften og er aktiv om natten
• Flagermusen er lugtløs i ventileret rum
• Flagermusen er beslægtet med fabeldyret dragen med flagermusevinger

Derfor gør vi Dragespiret på Børsen til Flagermusespiret – et kolonihabitat for ynglende flagermushunner suppleret med singlehabitater rundt omkring i byen til hannerne, der primært bor alene.

I grønne gårde, byrum og parker, hvor flagermus kan finde frirum, opsættes flagermusekasser på pæl eller træ med Børsspir så alle habitater har et genkendeligt fællestræk i en ny åben storby-zoo.

Børsens fire fabeldyr med snoede haler er et velkendt mytisk vartegn for København, som det er værd at genskabe. Med en ny meningsfuld funktion er spiret ikke kun til pynt, men bliver til arkitektur, der bringer menneske og dyr tættere på hinanden.

Konceptet kan overføres til alle danske byer med restareal og samvittighed.