Direkt zum Inhalt
Bild
Medarbejdere fra Utzon
Utzon Læring
Branchen fortæller: Hvordan skal børn og unge lære om arkitektur?

Arkitekturen er overalt omkring os. Og den påvirker os – vores humør, koncentrationsevne og måde at være sammen på. Derfor er det vigtigt, at børn og unge kan forholde sig kritisk til den.

Arkitektur er en væsentlig ramme for vores liv. Det er en kunstart, som ingen af os kan komme uden om.

Dagligt er vi ikke bare omgivet af arkitektur, men vores adfærd og trivsel er også påvirket af den. Samtidigt afspejler arkitekturen samfundets værdier og er en central del af vores kulturelle identitet – og af børns og unges dannelse.

Ved konferencen på Arkitektskolen Aarhus den 15. maj, tog vi temperaturen på arkitekturformidling og diskuterede, hvorfor og hvordan børn og unge i Danmark skal lære om arkitektur. Her kan du se små, inspirerende interviews med mennesker fra branchen, der fortæller om hænder, krop, leg og fantasi – og hvordan vi styrker børn og unges møde med arkitekturen i hele landet.

Vil du dykke ned i de enkelte oplæg, kan du se dem i fuld længde her.

Konferencen blev arrangeret af Statens Kunstfonds Legat- og Projektstøtteudvalg for Arkitektur i samarbejde med Utzon Center, Kompetencecenter for børn, unge og billedkunst og Arkitektskolen Aarhus.

Forud for konferencen tog Statens Kunstfonds Legat- og projektstøtteudvalg for Arkitektur sammen med Utzon Center og Kompetencecenter for børn, unge og billedkunst initiativ til at få udarbejdet en undersøgelse af arkitekturformidlingen for børn og unge i Danmark. Undersøgelsen er udarbejdet af ekstern konsulent Lene Bak og kan læses her.

remote video thumbnail
https://player.vimeo.com/video/962195423 |

Utzon Center

Støttet af