Kalender

Sen torsdag: Designing Life med Schmidt Hammer Lassen og stadsarkitekten

Fem torsdage i marts og april stiller Utzon Center, sammen med en række arkitekter og debattører, skarpt på de fem temaer, som indgår i udstillingen Art of Many – the Right to Space.

Denne aften kan du møde Trine Berthold, Associeret Partner, Schmidt Hammer Lassen, samt Peder Baltzer Nielsen, stadsarkitekt Aalborg Kommune. Ordstyrer er Lasse Andersson, kreativ direktør, Utzon Center.

 

Arkitektur og byplanlægning vil altid – bevidst såvel som ubevidst – påvirke menneskelig adfærd. Blandt danske arkitekter hersker der bred enighed om, at arkitekturen skal tjene menneskers ønsker og behov. Den holdning kommer fra en tro på, at der er en stærk forbindelse mellem menneskers adfærd og de fysiske rammer, som omgiver dem.

 

Når vi sætter Designing Life som en dagsorden, er det er ikke fordi, vi mener, at livet i al dets kompleksitet hverken kan eller bør designes af arkitekter. Men vi bliver nødt til fortsat at undersøge, hvordan vi kan designe mere imødekommende og rummelige miljøer til og for mennesker. Det handler om, at vi forpligter os til at blive stadigt bedre til at skabe rum, som understøtter vores fysiske velbefindende – I tråd med den humanistiske vision.

 

Det er tankevækkende, at de store butikscentre tilsyneladende er foregangseksempler, når det handler om at påvirke vores adfærd gennem rum. Når butikscentre kan iscenesætte og orkestrere, hvordan vi bevæger os gennem centeret og få os til at bruge mere tid og flere penge – hvorfor er vores hospitaler, børnehaver, byrum og skoler så ikke designet, så de mere bevidst imødekommer vores behov og ønsker?

 

Se alle 'Sen torsdag'-arrangementer i vores kalender her.

 

Deltagelse er gratis ved betalt entré. Klub Kunsten + Utzon har altid fri entré.

 

Spis hos JØRN

Kl. 18 er der madklub hos JØRN. Book dit bord her og start 'Sen torsdag' med en velsmagende middag.

 

 

Torsdagsrækken er tilrettelagt så alle fra gymnasieeleven over arkitekten til den kulturinteresserede borger kan deltage og få indsigt i arkitekternes mange overvejelser om det at skabe arkitektur til en velfærdsstat og verden i hastig forandring.

 

Utzon Center vil gerne, med disse åbne diskussioner, skabe et indblik i de spændende udfordringer og potentialer som danske arkitekter arbejder med lige nu. Det handler om hvordan arkitektur og arkitekter bidrager til udviklingen af vores fælles rum – arkitekturen for de mange, af de mange.

 

art of many designing life video

Datoer

30. Mar 2017,
20:00 til 21:00

Kategorier