Vulkan er et samarbejde mellem fem karakteristiske stemmer fra Danmark og Australien, som alle bidrager forskelligt til orkesteret. Jens Fisker og Jakob Sørensen har en nordisk inspireret stil, mens Luke Sweeting, Maximiliam Alduca og Aidan Lowe (alle tre fra Australien) har en mere moderne jazz lyd.
Om musikken bliver der skrevet: "Vulkan kombinerer suverænt den velkendte nordiske lyd med den endnu ikke støvet internationale moderne jazz" – (Nordische Musik).
Jens, Jakob og Luke mødtes for første gang i Berlin i 2013, hvor de fik interessen for at spille sammen. Efter to ugers turne i Australien i 2015 gentages det til sommer i 2017, men nu i Danmark. På turen medbringes debutalbummet Venting, som er kvintettens første udgivelse og allerede nu har fået opmærksomhed i den internationale presse. Niels Overgaard (JazzNyt) skriver: ”Musikken er poetisk og behagelig”.
De fem musikere bidrager alle med kompositioner, hvor nerve og passion er i højsædet.
Jens Fisker Nielsen - Guitar
Jakob Sørensen - Trompet
Luke Sweeting - Piano
Maximiliam Alduca - Kontrabas
Aidan Lowe - Trommer
Koncerten koster 50 kr. og giver kun adgang til koncerten.