Secondary navigation

Utzon Center

Slotspladsen 4
9000 Aalborg

Tlf: +45 76 90 50 00
info@utzoncenter.dk
CVR: 30 27 94 41

 

Bankoplysninger

Registreringsnummer: 3201
Kontonummer: 3428244893

 

Fakturaer sendes til faktura@utzonfaktura.dk

Forside

Sommersjov og kreativitet for hele familien

Vi har Danmarks hyggeligste udstilling. Med masser af oplevelser for børnene.

Hver dag i sommerferien har vi aktiviteter for børn og familier. Der er kreativ leg med hulebygning, bydetektiver og Lego. 

 

Vi har udstillingen Bo Bedre med Vandkunsten. Og blandt andet et lille hus på 37 kvadratmeter, som er lige til at flytte ind i for en familie på fire personer. 

 

Men kunne du bo sådan? 

 

Der er ikke meget plads. Men især børnene elsker det. Her er masser af træ, og det er hyggeligt som et sommerhus.

 

Nedenunder får du tre kreative oplevelser, som venter på dig og familien her på Utzon Center.

 

1. Bliv mini-arkitekt og design en hule

 

Alle børn får et gratis sæt med materialer, så I sammen kan bygge huler i skala 1:10. 

 

Der har altid været huler. Til dyr eller mennesker. Og de kan være både store og små og i alle former. 

 

Der er ingen opskrift på, hvordan en hule skal se ud. Så det er bare med at bygge din helt egen af slagsen. 

 

Når du så har bygget modellen af den, kan du gå ned i baggården, som vi kalder området i udstillingen, og bygge hulen i 1:1. 

 

Og pssst... på den måde har I også lært om skala, der er et af arkitektens vigtigste redskaber. 

 

 

2. Design i LEGO og byg i Minecraft

Din opgave er at bygge et bofællesskab. Først skal du finde ud af, hvem du har lyst til at bo sammen med.

 

Alle kan bo i dit bofællesskab. Du bestemmer. Der kan være flere familier under samme tag og venner og bekendte. Det lyder da hyggeligt, ik?

 

Så skal du bygge. Du er arkitekten, som får udleveret en kasse med hvide Lego-klodser til at bygge din model af bofællesskabet. Og så er det bare med at gå igang med at designe og samle din bygning.

 

Derefter hjælper en af vores agenter dig med at scanne din bygning, så vi kan lægge den ind i Minecraft. Her kan du selv gå rundt inde i den i 3D og opleve og bygge videre på dit værk.

 

Workshoppen 'Design i LEGO - Træd ind i Minecraft' er gratis for børn, der har købt billet til udstillingen.

 

3. Du er byens deteketiv

Vi har brug for din hjælp. Du skal være bydetektiv. 

 

Vores udstilling er opbygget som en landsby. Men flere af beboerne er forsvundet.

 

Kan du hjælpe os med at finde dem?

 

Du får nogle spor og ledetråde at gå efter. Og så skal du rundt i landsbyen for at lede efter de forsvundne beboere. 

 

Spørg i receptionen. Så får du udleveret din vigtige detektiv-opgave. Og så skal ud og finde Blomster-Bitten, Arkitekt-Anders, Disko-Dennis og alle deres venner.