Det er gratis at besøge Utzon Center med en klasse eller institution op til 28 elever på egen hånd.
Besøg Utzon Center på egen hånd: Super Dansk er en udstilling, der hylder nye, danske tegnestuer og arkitekters kærlighed til det gode håndværk.
De eksperimenterer med både metode og materialer i deres byggerier og projekter. Og de får inspiration i klassisk dansk byggekunst, traditionelle materialer og finder helt nye måder og tilgange til fremtidens huse.
Udstillingen henvender sig til alle børn og unge – den er spændende for både indskoling, mellemtrin og udskoling samt ungdomsuddannelser.
På udstillingen er der modeller af bygninger i blandt andet træ, reb, ler og beton, en kulbrændt teglstenspassage samt en stol i selvkomposterende bioplast (hvis den altså ikke er forsvundet i mellemtiden) og meget mere.
Der vil være mulighed for at se, røre og dufte til de fleste af materialerne, som man bruger eller brugte i byggeri i Danmark.
Har I også lyst til at være rumarkitekter? Når i alligevel besøger os, kan I også tage et smut til månen i RUMSTATIONEN og skabe jeres egen arkitektur med nogle af vores 700kg LEGO klodser.
I udstillingen er der masser af aktiviteter, som I kan udforske på egen hånd.
I kan prøve vores materialestafet, hvor børnene dyster mod hinanden om deres materialekendskab. I en bod af forskellige materialer udvælges ti brikker og nu gælder det om at finde det værk hvori materialerne indgår, så man kan komme af med sine brikker hurtigst muligt. Det er sjovt og kræver man har øjne og sanser åbnet, for hvilken bygning er mon isoleret med muslingeskaller og hvordan ser porebeton egentlig ud?
Heldigvis er der hjælp at hente på materialebrikkerne, der alle indeholder nyttig og underholdende viden om det materiale, man har trukket.
Eleverne bliver klogere på materialer og byggemetoder i ny, dansk arkitekturtradition, samt kendskab til tidligere tiders byggemetoder, som de nye værker læner sig op ad. De får viden om de forskellige materiales bæredygtighed, egenskaber og fremstillingsmetoder. Der vil på udstillingen også være mulighed for at mærke, se og røre og løfte på de forskellige materialer og værker.
Book et besøg via vores bookingside Besøg Utzon Center på egen hånd | Utzon Center (nemtilmeld.dk)
Du kan sende spørgsmål på mail til studio@utzoncenter.dk eller ring til underviser og koordinator Niels Peter Wöldike på telefon +45 50 51 21 81. Du kan også kontakte Leg og Læringschef Matilde Marling Kiib på telefon +45 51 72 71 10