1.-3. klasse | Fag: Matematik | Foregår på Utzon Center
Både arkitekturen og matematikken er omgivet af systemer. Og det er de systemer I skal arbejde med i undervisningsforløbet ‘Arkitektik og Matematur’.
Med udgangspunkt i arkitektens redskab, additive systemer, skal eleverne på jagt efter systemer i naturen. Det er nemlig ikke kun arkitekturen og matematikken, der følger en streng struktur. Tag for eksempel et træ. Det består af en stamme, grene og blade. Det er altid de samme elementer, der går igen, og alligevel kan træer se helt forskellige ud.
Det er lige netop viden om additive systemer, som vi gerne vil lege videre med sammen med jer. På Utzon Center skal vi sammen med jer bygge et rum til et fantasidyr, hvor vi på forhånd har defineret dyrets behov. Dette skal I arbejde videre med, hvor vi i fællesskab taler om, hvilke andre behov dyret har og hvor stort det i virkeligheden er. På den måde bygger eleverne et rum som passer lige nøjagtig til fantasidyrets behov og størrelse.
I bliver inddelt i grupper, hvor det er jeres opgave at bygge hver jeres rum til dyret, for eksempel et badeværelse, et soveværelse, en stue osv. Først skal I bygge det i skumklodser målestoksforholdet 1:10. Efterfølgende sammensætter I jeres rum og bygger en hel bolig til fantasidyret i målestoksforhold 1:1. I bliver udstyret med papkasser, malertape og genstande til indretning af de forskellige rum. Og så skal der bygges!
Forløbet på Utzon Center instrueres og guides af vores formidlingsteam.
Alt materiale er udarbejdet af Utzon Center i samarbejde med DR skole samt fagkonsulenter fra Aalborg Kommunes skoleforvaltningen. Undervisningsmaterialet er en del af projektet ’Arkitektur er en leg’, der er støttet af Nordea-fonden. Læs mere om forløbet på DR Skoles hjemmeside her.
Vi hjælper dig gerne. Hvis du har spøgsmål, så send en mail til studio@utzoncenter.dk eller ring til Leg & Læringschef Matilde Marling Kiib på tlf. +45 5172 7110.