Sprog

Utzon Center

Slotspladsen 4
9000 Aalborg

Tlf: +45 76 90 50 00
info@utzoncenter.dk
CVR: 30 27 94 41

 

Bankoplysninger

Registreringsnummer: 3201
Kontonummer: 3428244893
 

Kalender

Utzon Talk: Tag på rejse i spansk arkitektur

20. maj 2021, 17:00 til 18:00

Kom til foredrag med Nacho Ruiz Allen. Og hør om de værste og bedste øjeblikke i spansk arkitektur.

Du skal ud at rejse. Du skal rundt i Spanien. Og du skal glæde dig en aften med spansk rødvin og arkitektur.

 

Kom til foredrag med Nacho Ruiz Allen, der er arkitekt og adjunkt på Aarhus Arkitektskole. 

 

Du kommer til at høre om nogle af de bedste øjeblikke i spansk arkitektur. Og om nogle af de værste.

 

Nacho vil fortælle om værkerne som arkitekt. Han vil give dig pudsige detaljer, og dele sine personlige oplevelser med arkitekturen.

 

Fra Madrid til Aarhus

Nacho er født i Madrid, men i dag bor han i Aarhus, hvor han blandt andet forsker og underviser på Aarhus Arkitektskole.

 

Nacho Ruiz Allen har i den grad fingeren på pulsen, når det kommer til arkitektur i Spanien og Norden.

 

I øjeblikket er Nacho Ruiz Allen igang med et forskningsprojekt, der ser på sammenhængen og forholdet mellem nordisk og spansk arkitektur.

 

Øjne mod nord

Nacho har også været med til at kuratere vores udstilling With Love From Spain.

 

Her fortæller 11 udvalgte tegnestuer og arkitekter en historie, som de færreste af os kender. Om spanske arkitekters årtier lange fascination af nordisk arkitektur, og hvordan de i Spanien har taget den til sig og gjort den til deres egen.

 

Det er også en fortælling, der gør os klogere på os selv. Om nordisk modernisme og arkitektur set gennem spanske øjne.

 

Denne aften finder vi også en af de gode flasker spanske rødvin frem, så du kan købe et glas til foredraget.

 

Oplev foredraget her på Utzon Center. Eller se med, når vi live-streamer det her på siden og på Facebook. Foredraget er på engelsk. 

 

Salg af billetter

Vi følger selvfølgelig myndighedernes anbefalinger omkring covid-19.

 

Vi afventer myndighedernes nye retningslinjer for forsamlingsforbud, og derefter starter billetsalg.

 

Få Utzon i din indbakke. Skriv dig op til vores nyhedsbrev. Du får en email to gange om måneden med historier om arkitektur og foredrag, aktiviteteter og events, som du kan være med til på Utzon Center.

 

Datoer

20. maj 2021, 17:00 til 18:00

Praktisk information

  • Billetpris: 80 kr.
  • Billetpris studerende: 40 kr.
  • Billetkøb inkluderer entré til udstillingen og resten af Utzon Center samme dag.
  • Medlemmer af Klub Kunsten + Utzon modtager personligt link i nyhedsbrev til én gratis billet. Kontakt ellers klub@kunsten.dk for spørgsmål. 
  • Studerende fra AAU A&D + UCN Byg kan købe billet til 0 kr. ved fremvisning af gyldigt studiekort.

Live-stream støttet af