
Vi skal genbruge vores mursten. Lav dit eget smukke relief af knuste mursten, gips og vand.
Mursten er et byggemateriale med en lang holdbarhed, og de er smukke i mange år.
Men i et bæredygtigt perspektiv er mursten dyre at producere. Hvordan bliver vi bedre til at udnytte restprodukter og genanvende mursten på en ny måde?
Det har tegnestuen Panum og Kappel undersøgt. De har skabt nye og smukke facadebeklædninger og relieffer ved at blande knuste genanvendte mursten, gips og vand.
Relieffer er strukturer, skulpturer eller ornamenter på en fast, flad baggrund.
I denne workshop skal du lave dine egne murstensrelieffer. Du skal knuse udvalgte, brugte murstensrester og si til ønskede størrelser. Herefter skal du mikse det i en gipsblanding og støbe dit eget relief, som du kan tage med hjem.
Og så får du tips og tricks til, hvordan du kan efterbehandle dit relief, når det er tørt.
Hvis vi kigger på byggeriets materialepyramide, så er det helt tydeligt, at genbrugte mursten har en langt mindre belastende effekt på CO2-udledning:
Workshoppen er støttet af Realdania og Stark Fonden.