Secondary navigation

Utzon Center

Slotspladsen 4
9000 Aalborg

Tlf: +45 76 90 50 00
info@utzoncenter.dk
CVR: 30 27 94 41

 

Bankoplysninger

Registreringsnummer: 3201
Kontonummer: 3428244893

 

Fakturaer sendes til faktura@utzonfaktura.dk

Det sker

DAC Arkitekturløb – løb gennem Aalborgs flotteste bygninger

Hvornår løb du sidst igennem Utzon Center, Nordkraft, Musikkens Hus og Kunsten i Aalborg? Til DAC Arkitekturløb kan du nu gøre netop det. Tag løbeskoene på og vær med, når DGI Nordjylland, Utzon Center og Dansk Arkitektur Center med støtte fra Aalborg Events viser vej til byens største arkitektur.

 

DAC Arkitekturløb er et motionsløb, men nok ikke helt som du kender det. Løb igennem skjulte passager og smukke parker, gemte perler og storslåede museer – uden tidtagning. Du får også særlig adgang til steder, der til daglig er lukket for offentligheden. Steder, der er lige inspirerende, om du løber 5, 10 eller 15 kilometer i timen. 


For Aalborg er en af Danmarks mest imponerende arkitekturbyer med international stjernearkitektur og spændende byudvikling. Arkitektur, som bare venter på at blive opdaget på en ny måde. På turen kommer du igennem Utzon Center, Musikkens Hus, Nordkraft, Kunsten Museum of Modern Art og meget mere af byens imponerende arkitektur og kultur. 

 

Praktisk info om arrangementet:

Udlevering af startnummer: Utzon Center, Slotspladsen 4, 9000 Aalborg
I tidsrummet: fredag 6/9 14-17, lørdag 7/9 14-17 og på løbsdagen 8/9 fra kl. 7.30.
Husk din tilmelding – digitalt eller på print.

 

På dagen

  • Start/mål: Utzon Center, Slotspladsen 4, 9000 Aalborg
  • Tid: Aalborgs borgmester Thomas Kastrup-Larsen starter løbet kl. 9.00.
  • Løberne sendes først afsted efterfulgt af de gående deltagere.
  • I start/mål-området er der toiletter og mulighed for at opbevare en taske eller lignende under opsyn.
  • Da løbet går gennem en masse spændende bygninger og områder i byen, kan der være trapper og andre ”forhindringer”. Pas på – og husk at deltagelse er på eget ansvar.
  • Når du kommer i mål, er der let morgenmad inkl. kaffe/the og vand.

 

Vi – og alle de deltagende institutioner – glæder os til at se Jer til en hyggelig og kulturel dag.
 

 

Samarbejdspartnere 

DAC Arkitekturløb præsenteres i samarbejde med DGI Nordjylland, Utzon Center samt Aalborg Events

 

De medvirkende institutioner er Utzon Center, DGI Nordjylland, Musikkens Hus, Aalborg Universitet, Enggard (Studie:rummet), Nordkraft, Aalborg Bibliotekerne, Aalborg Stadsarkiv, Aalborg Kommune (Borgmesterens Forvaltning), Aalborg Kongres & Kultur Center, Kunsten, Huset, Aalborg Historiske Museum, Studenterhuset, Aalborg Kloster, Aalborghus Slot, Det Hem'lige Teater

 

Foto: Copenhagen Photographers 

Datoer

8. sep 2019, 09:00 til 14:00

Praktisk information

  • Pris: Voksen (early bird-pris): 295 kr. + gebyr / Børn under 12 år: 150 kr.
    • Prisen på voksen-billetter stiger efter d. 30. juni

 

  • Du kan vælge mellem tre løbs-muligheder: 5 km gå, 5 km løb og 10 km løb fordelt på to forskellige ruter – uden tidtagning
  • Løbet starter og slutter ved pladsen foran Utzon Center
  • Du får en DAC Arkitekturløb-tshirt og morgenmad med i prisen

 

  • Købte billetter kan ikke refunderes – prøv evt. at sælge via Facebook-eventet
  • Billetten kan overdrages til en anden frem til 22.8.2019
  • Der må ikke medbringes klapvogne og barnevogne til løbet
  • Der må ikke medbringes hunde til løbet