På Utzon Center elsker vi arkitektur, så derfor glæder vi os hvert år til den første mandag i oktober – Arkitekturens Dag. I år involverer det bl.a. store kridtstreger på havnefronten, kølige drinks og foredrag, præmiering af Aalborg Kommunes Bygningspræmiering og BIG Time i Biffen.
Program
Kl. 14.30-16.00 120 Arkitektur & Design-studerende fra 1. semester tegner, med udgangspunkt i Jørn Utzons arkitektur og bygningsværker, med kridt på havnefronten foran Utzon Center. Én stor, fælles hyldest til Jørn Utzon i smukke, hvide nuancer af kridt.
Kl. 16.00-17.30 Foredrag ved Rune Boserup fra COBE og Aalborg Kommunes Bygningspræmiering 2017 (finder sted i Det Obelske Auditorium i Utzon Center)
Rune Boserup fra arkitektfirmaet COBE vil i forbindelse med Aalborg Kommunes Bygningspræmiering komme med et 'arkitektonisk boost' og fortælle om hvordan COBE i dag skaber det spændende byrum. COBE står bag Papirøen, Rockmuseet i Roskilde og den nye Nørreport Station.
Efter foredraget vil rådmand Hans Henrik Henriksen uddele Aalborg Kommunes Bygningspræmiering 2017 finde sted sammen med stadsarkitekt Peder Baltzer Nielsen. Her hædres årets mest innovative og spændende bygninger i Aalborg.
Efter præmieringen byder Utzon Center på en kølig drink.
Kl. 20.30 Filmen BIG Time (finder sted i Biffen)
Kom og se filmen om arkitekten Bjarke Ingels, der viser en periode af hans liv hvor tingene går rigtig stærkt og virksomheden BIG kommer på alles læber. Du får et intimt indblik i denne nyskabende og ambitiøse dansker, som hele verden fejrer som et geni. Er du medlem af Klub Kunsten + Utzon? Så er der gratis kaffe i Biffen inden filmen starter.
Hele dagen fra kl. 10-17 kan du få et særligt indblik i livet på Utzon Center i de nye, åbne kontorfaciliteter på 1. sal i Utzon Library. Kig forbi og få et spændende indblik i arbejdet med de kommende udstillinger.