Secondary navigation

Utzon Center

Slotspladsen 4
9000 Aalborg

Tlf: +45 76 90 50 00
info@utzoncenter.dk
CVR: 30 27 94 41

 

Bankoplysninger

Registreringsnummer: 3201
Kontonummer: 3428244893

 

Fakturaer sendes til faktura@utzonfaktura.dk

Det sker

Se plancherne om det nye Svinkløv

16. dec 2017 til 1. mar 2018

Den 15. december blev tegningerne og billederne af fremtidens Svinkløv Badehotel endelig afsløret for offentligheden. I vinduerne i den indre gård på Utzon Center, kan du nu se 6 plancher fra Svinkløv Badehotels pressemøde, der blev holdt på Utzon Center.

Det er, som vi viste i sommerens store udstilling Svinkløv fra Packness til Praksis de fynske arkitekter Mette Tony og Mads Bjørn fra Praksis Arkitekter, der tegner det nye Svinkløv.

 

”Det er stadig det lange gamle træhus med de store vinduer. Der er tilmed kommet flere vinduer og med en endnu mere åben udsigt til havet på den ene side og klitterne på den anden. Indvendigt har vi tilstræbt at genskabe den unikke stemning og derudover tilføjet nogle nye løsninger, fx akustiklofter af trælister i stuerne. Det er opført til den længsel, som de mange stamgæster har efter det gamle hotel. Ambitionen er at genopføre erindringens Svinkløv”, fortæller Mette Tony.

 

Det nye hotel vil ifølge arkitekterne og forpagterparret Louise og Kenneth Toft-Hansen blive opført med meget stor respekt for det gamle. Alligevel vil det også rumme nye ting. Med det nye Svinkløv Badehotel er der foretaget en nænsom opdatering af det gamle. Som gæst vil man ifølge arkitekterne opleve, at det er det samme – og alligevel noget helt andet.

 

Svinkløv Badehotel har i en lang årrække haft en vigtig rolle i forhold til kystturismen i Nordvestjylland. Det har været vigtigt for alle de involverede parter at denne rolle blev fastholdt, så stedet også fremover fungerer som formidler af kulturhistorie og madkultur og bidrager til udviklingen af egnen. Bygningen bliver derfor gentænkt i en nutidig sammenhæng og målet er, at det bliver et eksempelprojekt med ekstra fokus på det traditionelle håndværk, materialer og bæredygtighed.