Ungarbejder til sommeren 2017

Har du interesse for Minecraft, LEGO og formidling? Er du 15-17 år gammel? Går du rundt med en arkitekt i maven eller elsker du at være inde i Virtual Reality? Så er det dig, vi søger!

På Utzon arbejder vi med formidling af arkitektur og design gennem udstillinger og undervisning. I alle weekender og skoleferier kan besøgende bygge med LEGO og prøve Minecraft i Virtual Reality. Denne sommer er temaet Zootropia og vi skal bygge arkitektur til dyr.

 

Arbejdet i sommeren består i at hjælpe vores faste team og assistere, når de besøgende skal prøve Minecraft og Virtual Reality.

 

Du skal være ansvarsbevidst, smilende og udadvendt, vide hvad Minecraft er og have prøvet at spille det. Derudover skal du være klar på at møde en masse børn og deres forældre hen over sommeren.

 

Ansøgning

Skriv en mail til Julie Klok, jukl@utzoncenter.dk, hvor du fortæller lidt om dig selv og hvorfor et job på Utzon Center kunne være interessant. Ansøg senest d. 01.06.17