Møder og konferencer

Utzon Centers beliggenhed på havnefronten og i vandkanten af Limfjorden er enestående for byen. Centerets placerings er med til at skabe en smuk og inspirerende ramme for enhver konference og arrangement.

 

Det er muligt for enkeltpersoner, selskaber og virksomheder at leje Utzon Center. Aalborg er i forvejen kendt som en fremragende konferenceby, men Utzon Centers faciliteter og beliggenhed bidrager med et unikt og eksklusivt præg til alle arrangementer.

 

Det er også muligt at leje sig ind i andre dele af Utzon Center – udstillingshallerne, Spidsgatterhallen, Restaurant JØRN og atriumgården – både i og uden for åbningstiden. Kontakt Gitte Baisgaard Møller på gbm@utzoncenter.dk med dit ønske.

 

Beskrivelse af faciliteter

Herunder finder du beskrivelse af Utzons faciliteter. Ønsker du yderligere informationer, er du velkommen til at kontakte Gitte Baisgaard Møller.

 

Det Obelske Auditorium

Auditoriet er beliggende på Utzon Centers 1. sal med en enestående udsigt over Limfjorden og havnepromenaden. Der er mulighed for at holde arrangementer i auditoriestil med plads til 104 personer på mobile stolerækker. Yderligere stole kan placeres, så der i alt kan være 150 personer. Auditoriet kan også opstilles med runde 10-mands borde til i alt 10-100 personer alt efter arrangementets art. Det Obelske Auditorium er med sin flexible indretning ideelt til en lang række arrangementer – såvel faglige som kulturelle og sociale. Teknisk udstyr: Projektor, mikrofoner og trådløst internet. Mulighed for mørklægning.

 

Lokaleleje - 2017-priser (inkl. moms)kl. 08:00-16:00kl. 17:00-23:00
Det Obelske Auditorium9.000 kr.4.500 kr.

 

 

Restaurant JØRN

På Utzon Center har vi en restaurant i særklasse. Vi kan for eksempel tilbyde forplejning til møder eller man kan booke restauranten til private aftenarrangementer (min. 30 gæster). Sammen med JØRN kan vi sammensætte en fuld løsning af højeste kvalitet. Vi har samlet en side med et par eksempler på møde-/konferencepakker i samarbejde med JØRN. Læs mere her.


Spidsgatterhallen

Spidsgatterhallen er placeret i stueplan med direkte udsigt til Limfjorden og havnefronten. Midt i lokalet er Aage Utzons Spidsgatterbåd placeret, og giver en helt unik oplevelse af rum, lys og udsigt. Lokalet er velegnet til receptioner, udstillinger og stående arrangementer for op til 150 personer. Der kan placeres runde borde med plads til 100 personer. Spidsgatterhallen benyttes løbende til udstillinger, som derfor også vil være en del af helhedsoplevelsen.

 

Udstillingshal 1 

Udstillingshallen er beliggende i stueetagen. Den er på 350 m2, og giver med flytbare vægge mulighed for at skabe spændende, rumlige udstillinger og installationer. Konstruktionen af ovenlysvinduer giver et ganske særligt lysindfald, og lokalet er også meget smukt til afholdelse af unikke kulturoplevelser, middage, foredrag og receptioner. Der kan alt efter arrangementets art være op til 150 personer.

 

Udstillingshal 2

Udstillingshallen er beliggende i umiddelbar tilknytning til udstilingshal 1. Den er på 350 m2, og giver med flytbare vægge mulighed for at skabe spændende og rumlige udstillinger samt installationer. Konstruktionen af ovenlysvinduer giver et ganske særligt lysindfald og lokalet er meget smukt til afholdelse af unikke kulturoplevelser, middage, foredrag og receptioner. Der kan alt efter arrangementets art være op til 150 personer.

 

Udstillingshal 1 + 2

Udstillingshallerne 1 og 2 kan sammenlægges til en stor hal på 700 m2. Der kan alt efter arrangementets art være op til 300 personer.

 

 

Atriumgården

Midt i Utzon Center ligger atriumgården i læ for vejr og vind, med udsyn til Limfjord og by. Når vejret tillader det, er gården perfekt til mindre sammenkomster, udstillinger, forestillinger eller andre arrangementer for op til 150 personer. Midt i gården fik Jørn Utzon plantet et paradisæbletræ, der om sommeren står med smukke lyserøde blomster.

 

Tag en tur rundt på Utzon Center

 

Kontaktinformation

Gitte Baisgaard Møller

gbm@utzoncenter.dk

Telefon 9982 1602 eller 7690 5000