Hvem var Jørn Utzon, og hvorfor er hans arbejde så unikt? Kom bagom den sidste bygning, han skabte, og oplev fortællingen om mennesket og arkitekten Jørn Utzon, der voksede op i Aalborg og blandt andet skabte én af verdens mest berømte bygninger, Operahuset i Sydney.
Vælg mellem fire fascinerende og levende takes på Utzon, arkitektur og kunst:
1 times rundvisning på Utzon Center hvor du kan blive inspireret og klogere på vores dynamiske formidling af kunst, arkitektur og design til mange forskellige målgrupper. Arkitektur og design vedkommer og omgiver alle og er hverdagens kunst. På denne rundvisning får du et særligt indblik i vores udstillinger, undervisning og konferencer.
1,5 times rundvisning, hvor du får et nyt perspektiv på havnens arkitektur, og hvordan Utzon har præget det. Vi starter ved Slotspladsen uden for Utzon Center, hvor vi har fokus på den nye havnefront øst for Utzon Center: Området omkring Aalborg Universitets nye city campus, kollegieblokkene, der er tegnet af Kim Utzon, Utzon Park og området hen til Musikkens Hus. Herefter fortsætter rundvisningen indenfor i Utzon Center, hvor vores guider fortæller om Jørns Utzon opvækst i Aalborg samt om Utzon Center som både formidlings- og udstillingssted.
Udstillingchefens rundvisning (1 time) med Ph.d og Utzon Centers udstillingschef, Line Nørskov Eriksen. Hun har været med til at sprænge rammerne for, hvordan arkitektur og design formidles, så det bliver mere levende og når bredere ud. Der vil være fokus på den aktuelle udstilling med dybdegående historier og udfoldelse af temaer.
Start eller afslut gerne rundvisningen med et besøg til Utzon Centers Restaurant JØRN, der både serverer frokostretter, lette pausesnacks og skræddersyer menuer til arrangementer.
Hertil kommer der entré til Utzon Center, medmindre du har medlemskort til vores publikums- eller businessklub.
Max. 20 personer pr. rundvisning.
Hertil kommer der entré til Utzon Center, medmindre du har medlemskort til vores publikums- eller businessklub.
Max. 20 personer pr. rundvisning.
Det anbefales at booke i god tid, da der er stor efterspørgsel på rundvisningerne.