Kalender

Surface Talk: WEAArt

Fire torsdage i november kan du lige midt i den aktuelle udstilling, Surface, møde street art-stjerner, lokale initiativtagere og manden bag alle billeder, der omgiver dig i rummet. Velkommen til Surface Talk.

WEAArt er et lokalt, privat non-profit projekt, der siden 2014 har bragt mere end 28 kunstnere fra 14 forskellige lande til Aalborg for at male på byens vægge og husgavle. Det er blevet til mere end 30 vægmalerier på de tre år. Denne aften kan du møde Lars Bonde og Mads Mulvad, initiativtagere til WEAArt, og høre mere om hvorfor de i sin tid overhovedet startede WEAArt-projektet, og hvad det har bragt med sig af fede oplevelser og sjove historier.

 

 

Om Surface Talk

'Surface Talk' foregår i den aktuelle Surface-udstilling, og det er gratis for dig at deltage, når entreen til Utzon Center er betalt. Som medlem af Klub Kunsten + Utzon har du altid fri entré.

 

Husk, at der torsdag aften er madklub hos JØRN. Så start aftenen med et lækkert måltid mad inden aftenens Talk.

 

Surface Talks i november

9/11 WEAArt

16/11 Beau Stanton →

23/11 Yasha Young →

30/11 Søren Solkær →

Datoer

9. nov 2017,
20:00 til 21:00