Kalender

Sen torsdag: Pro Community med Spektrum Arkitekter og Jyske Bank

6. apr 2017,
20:00 til 21:00

Fem torsdage i marts og april stiller Utzon Center, sammen med en række arkitekter og debattører, skarpt på de fem temaer, som indgår i udstillingen Art of Many – the Right to Space.

Denne aften kan du møde Joan Maria Raun Nielsen, arkitekt og partner i Spektrum Arkitekter, samt CSR-direktør, Lene Hjorth, Jyske Bank. Ordstyrer er Boris Brorman Jensen, arkitekt og udstillingskurator.

 

Den danske velfærdsstat er bygget på en antagelse om, at offentlige institutioner, kommuner og planlægningsmyndigheder forstår styrken og potentialet ved lokalsamfundet.

 

Fællesskabsfølelse er ikke noget man kan kræve, skrive love om eller forlange oppefra og ned. Det kræver, at vi vil og kan engagere os. Spørgsmålet er, om arkitektur kan spille en rolle i at få aktiveret og engageret lokalsamfundet?  

 

I mange år har den danske stat arbejdet på at få helt almindelige borgere til at involvere sig i udviklingen af vores byer og landområder. Borgerne er inviteret til at komme med forslag, del-tage i debatten og bidrage med viden, ønsker og behov til byens udvikling. Borgernes indflydel-se og ret til medbestemmelse afbalancerer til en vis grad de dagsordener, som de finansielle og politiske aktører sætter. Men som samfund bliver vi mere og mere skeptiske og får mindre tiltro til systemet, som det fungerer i dag.

 

Hvis vi for alvor vil have lokalsamfundene til at engagere sig, kræver det en effektiv organise-ring. Dagsordenen Pro Community handler om at skabe nye arkitektoniske strategier for den næste generation af offentlig deltagelse, som rummer nye potentialer for co-creation og sam-skabelse. Hvis borgere og lokalsamfund ikke selv kan trænge gennem de nuværende barrierer, må arkitekterne hjælpe dem. 

 

Se alle 'Sen torsdag'-arrangementer i vores kalender her.

 

Deltagelse er gratis ved betalt entré. Klub Kunsten + Utzon har altid fri entré.

 

Spis hos JØRN

Kl. 18 er der madklub hos JØRN. Book dit bord her og start 'Sen torsdag' med en velsmagende middag.

 

 

Torsdagsrækken er tilrettelagt så alle fra gymnasieeleven over arkitekten til den kulturinteresserede borger kan deltage og få indsigt i arkitekternes mange overvejelser om det at skabe arkitektur til en velfærdsstat og verden i hastig forandring.

 

Utzon Center vil gerne, med disse åbne diskussioner, skabe et indblik i de spændende udfordringer og potentialer som danske arkitekter arbejder med lige nu. Det handler om hvordan arkitektur og arkitekter bidrager til udviklingen af vores fælles rum – arkitekturen for de mange, af de mange.

 

art of many pro community video

Datoer

6. apr 2017,
20:00 til 21:00

Kategorier