Kalender

Sen torsdag: Claiming Space med C.F. Møller og COBE

Fem torsdage i marts og april stiller Utzon Center, sammen med en række arkitekter og debattører, skarpt på de fem temaer, som indgår i udstillingen Art of Many – the Right to Space.

Denne aften kan du møde Søren Tortzen, arkitekt og kreativ chef for C. F. Møller i Aalborg, samt Rune Boserup, projektchef i COBE. Ordstyrer er Ole B. Jensen, professor og sociolog på Aalborg Universitet.

 

Rumlige rettigheder gennemsyrer den danske velfærdsstats bygningsreglementer og planlove med principper om offentlighed, forsamlingsfrihed og retningslinjer for adgang til dagslys. Dog er vi nødt til fortsat at blive ved med at beskytte og gentænke vores rettighed til rum, og her er arkitektur og byplanlægning helt essentielle værktøjer.

 

Vi sætter dagsordenen Claiming Space for at rykke ved tankesættet hos de politikere og bygherrer, som definerer vores fællesrum i byen og i bygningerne.

 

Vi har næsten ikke noget plads tilbage i byerne, som ikke allerede er planlagt eller færdigbygget. Hvorfor tester vi ikke, hvad vi kan få ud af den sparsomme plads, hvis vi udvikler den sammen? Måske er det tid til, at vi skaber nye samarbejder og alliancer mellem kulturinstitutioner, borgere og virksomheder, mens vi leder efter nye offentlige pladser og områder – ovenpå, nedenunder eller rundt omkring de bygninger og pladser, vi allerede har.

 

Denne dagsorden, Claiming Space, handler om at rykke ved tankesættet hos de politikere og bygherrer, som definerer vores fællesrum i byen og i bygningerne.

 

Se alle 'Sen torsdag'-arrangementer i vores kalender her.

 

Deltagelse er gratis ved betalt entré. Klub Kunsten + Utzon har altid fri entré.

 

Spis hos JØRN

Kl. 18 er der madklub hos JØRN. Book dit bord her og start 'Sen torsdag' med en velsmagende middag.

 

 

Torsdagsrækken er tilrettelagt så alle fra gymnasieeleven over arkitekten til den kulturinteresserede borger kan deltage og få indsigt i arkitekternes mange overvejelser om det at skabe arkitektur til en velfærdsstat og verden i hastig forandring.

 

Utzon Center vil gerne, med disse åbne diskussioner, skabe et indblik i de spændende udfordringer og potentialer som danske arkitekter arbejder med lige nu. Det handler om hvordan arkitektur og arkitekter bidrager til udviklingen af vores fælles rum – arkitekturen for de mange, af de mange.

 

art of many claiming space video

Datoer

23. Mar 2017,
20:00 til 21:00

Kategorier