Secondary navigation

Utzon Center

Slotspladsen 4
9000 Aalborg

Tlf: +45 76 90 50 00
info@utzoncenter.dk
CVR: 30 27 94 41

 

Bankoplysninger

Registreringsnummer: 3201
Kontonummer: 3428244893

 

Fakturaer sendes til faktura@utzonfaktura.dk

Det sker

En aften med Packness og Svinkløv – uddeling af Packness Fondens legat

Bag det oprindelige Svinkløv Badehotel stod arkitekten Ejnar Packness. Packness Fonden, stiftet til minde om Ejnar Packness, uddeler i år deres legat på Utzon Center i forbindelse med udstillingen 'Svinkløv – fra Packness til Praksis'

Det er med stor glæde, at Utzon Center og Packness Fonden inviterer dig til fondens årlige legatuddeling med tilhørende foredrag og forfriskninger. Aftenen byder også på indvielse og præsentation af Utzon Centers nye, åbne drop-in kontor i Utzon Library. Det vil resten af året åbne op for Utzon Centers arbejde for samarbejdspartnere og gæster i huset, der kan få indblik i arbejdet med udstillinger og arkitektur.

 

Program 

20.00 Velkomst ved Utzon Centers kreative direktør, Lasse Andersson

20.05 Foredrag 'Svinkløv og Packness - arkitektur og natur' ved Erik Iversen, arkitekt og formand for Packness Fonden

20.30 Uddeling af Packness Fondens legat ved Vibeke Gamst, bestyrelsesmedlem i Packness Fonden

 

Arrangementet er en oplagt anledning til at opleve udstillingen 'Svinkløv – fra Packness til Praksis', der lukker den 24. september.

 

Det er gratis at deltage, når entreen til Utzon Center er betalt. Klub Kunsten + Utzon har gratis entré.

 

Husk, at du kan starte aftenen med 'Madklub hos JØRN'. Her spiser vi hverdagsretter med et twist til en pris, hvor alle kan være med. Klubmedlemmer fra 10% i rabat.

 

Om Ejnar Packness Fond

Ejnar Packness Fond har til formål fortsat at fremme dansk bygningskultur i Nordjylland. Fonden har til formål at støtte udbygningen af bygningskulturen gennem bidrag til initiativtagere, arkitekter og arkitekturstuderende, der bevidst vil bidrage til udvikling, bevaring og forbedring af bygningskulturen i Nordjylland, som det fremgår af fundatsen. Prisen gik i 2016 til den tidligere ejer af Svinkløv Badehotel Lise Emborg.

Datoer

14. sep 2017, 20:00 til 21:00